Tilbage

du skal bruge

2 svinekoteletter med fedtkant og ben (400 g pr. stk.)
3 spsk. koncentreret hyldeblomstsaft
1 spsk. hyldeblomsteddike
havsalt og friskkværnet peber

blomkålssalat med saltede mandler, citron og kirsebær:
1 blomkål
2 spsk. koldpresset rapsolie
fintrevet citronskal og saft af 1⁄2 usprøjtet citron
havsalt og friskkværnet peber
20 g mandler
50 g friske kirsebær
1⁄2 bundt kørvel

stegt svinekotelet med blomkålssalat

4 personer tilberedningstid: i alt: 40 min. print

sådan gør du

rids fedtkanten let på koteletterne, så koteletterne ikke bøjer under stegningen. kom koteletterne på en kold pande med fedtkanten ned mod panden, sæt varmen på middel og lad nu koteletterne stege stille og roligt så fedet smelter fra. når fedtkanten er gylden lægges kødsiden ned mod panden, og koteletten steges gylden brun på begge sider. tilsæt hyldeblomstsaft og hyldeblomsteddike til panden, lad nu væsken koge ind, så den sætter sig på koteletterne.

server koteletten med blomkålssalt og brød.



skær de yderste grønne blade og lidt af stokken af blomkålen. del først blomkålen ud i kvarter, og snit den så helt fint i tynde skiver med en skarp kniv. kom blomkålsskiverne i en skål, og vend dem med rapsolie, fintrevet citronskal, citronsaft, salt og peber. rist mandlerne på en tør pande, til de begynder at dufte, og drys med salt og et par dråber vand, så saltet klæber sig fast på mandlerne. tag mandlerne af varmen, og hak dem groft.
udsten kirsebærrene, og kom dem op til blomkålen sammen med mandlerne. hak til sidst kørvelen, og kom også den i salaten – vend godt rundt, og smag evt. til med ekstra salt og peber.






opskriften leveres af:

opskriften er produceret af:

madplanen uge 36