Hurtigste Opskrift På Kanelsnegle

10/11/2020 14:45
Billede: Pixabay, titopasini

Super hurtige, lækre og snaskede kanelsnegle lige til eftermiddagskaffen, madpakken eller til at stille den lille (lækre) sult. 

Det skal du bruge til dejen:

100 g smør

2 1/5 dl mælk, gerne sødmælk

50 g gær 

2 æg 

600 g hvedemel (kan skiftes ud med groft hvedemel, hvis man ønsker en lidt grovere kanelsnegl)

3 tsk. kardemomme (hvis man elsker kardemomme lige så meget som jeg)

1 tsk. groft salt

Fyld: 

150 g blødt smør

100 g brun farin

4 spsk. stødt kanel

1 æg til pensling

Glasur:

Flormelis og vand

Sådan gør du :)

Smelt smørret i en lille gryde. Tilsæt mælk og opløs gæren.

Tilsæt de øvrige ingredienser - hold øje med dejens spændstighed, den skal være fugtig.

Slå dejen godt sammen og lad den hæve tildækket et lunt sted i ca. ½ time.

Lav fyldet - rør blødt smør, brun farin og kanel sammen.

Rul dejen ud til en rektangel og smør den med fyldet af smør, brun farin og kanel. Derefter rulles dejen sammen på langs, så tæt som muligt. Rullen skæres til snegle af ca. 4 cm tykkelse. Placer sneglene på en bageplade med afstand til hinanden og lad dem hæve tildækket i 20 min. 

Når sneglene er hævet til dobbelt størrelse, pensles de med pisket æg og bages i 12 min ved 200 grader.

Herefter pyntes de med glasur evt. med frugtfarve.  

Velbekomme! 

    Her har du læst et publiceret og udgivet stykke indhold, der udelukkende er lavet med henblik på at tilgode se Perlen Odense. Der kan du blandt mange andre ting, eksempelvis bestille Christina Jewelry .