Lav dit eget tyggegummi

Lav dit eget tyggegummi Billede: Chelsi Peter

Når vi er på farten, findes der én ting, som de fleste af os nyder - ofte gerne to på én gang og flere gange om dagen. Jeg taler selvfølgelig om tyggegummiet, som mange bruger til at sikre den friske ånde eller bare holde den lille sult på afstand.

Har du nogensinde tænkt over, om man selv kan lave tyggegummi hjemme i sit eget køkken? Det kan man sagtens, trods det kræver nogle lidt specielle ingredienser, der dog nemt kan anskaffes på internettet. Læs med videre herunder, hvor vi bringer opskriften på tyggegummi med pebermyntesmag.

Tyggegummi med pebermyntesmag

Ingrediensliste:

  • 28 g gummibase
  • 28 g fibersirup
  • 35 gram flourmelis
  • 8-10 dråber pebermynteolie (til fødevarer)
  • 1 knivspids lakridsrodspulver

Fremgangsmåde

1. Vask hænder

    Som det allerførste starter du med at vaske både fingre, hænder og underarme meget grundigt.

    2. Smelt gummibase og fibersirup sammen i vandbad

    Lav nu et vandbad og smelt gummibase og fibersirup til én samlet masse. Hvis det tager lang tid, skal du ikke være nervøs for, at du gør det forkert. Det kan tage helt op til 20 minutter at sammensmelte tyggegummimasse.

    3. Tilsæt lakridsrodspulver og pebermynteolie

    Når du har fået sammensmeltet tyggegummimassen fuldstændigt, så kan du tilsætte dit lakridsrodspulver og pebermynteolie. Det er vigtigt, at du er lidt forsigtig med pebermynteolien, hvis intensitet varierer alt efter, hvilket mærke du har købt. Tilsæt kun lidt af gangen og tag bestik undervejs.

    4. Få samling på tyggegummiet

    Hæld først dit flourmelis ud på et skærebræt og fordel det i et passende område af skærebrættet. Den varme og klistrede tyggegummimasse skal nu hældes ovenpå flourmelissen, som skal hjælpe med at få den samlet. Ælt nu tyggegummi og flourmelis sammen til en fast masse. Det vil være varmt og meget klistret til at begynde med, men efter 4-5 minutter vil det hele samle sig og blive pænt og fast. Rul nu tyggegummimassen til en lang, tynd pølse, som du kommer over i en bageplade eller lignende med flourmelis i bunden, så tyggegummimassen ikke hænger fast. Stil på køl i minimum en halv time, men gerne natten over.

    5. Skær ud og tyg løs

    Når tyggegummimassen er afkølet, kan du børste overskydende flourmelis af og skære den ud i passende, mundrette stykker, som er nu er klar til at blive gumlet løs på. Velbekomme!

    Tak til citatplakat.dk

    Denne artikel er blevet udfærdiget i samarbejde med citatplakat.dk, der bl.a. forhandler sjove og dekorative plakater til børneværelset. Tusind tak for hjælpen og et godt samarbejde.